Ugens Instagrammer hos #mitaarhus

Instagram er et rigtig spændende medie til at komme tættere på både virksomheder og mennesker. På opfordring havde jeg fornøjelsen af at overtage instagram-kontoen @mitaarhus i en uge – en skæg mulighed for at vise byen med en tilflytters øjne.

I løbet af ugen fik jeg vist nogle af de ting, jeg har lagt mærke til siden jeg flyttede til byen. Fx at cyklisterne generelt kører pænere end i København (men man kan heller ikke regne med, at bilerne holder tilbage). Og så selvfølgelig kombinationen af vand, skov og by, som jeg ser som en af de helt store kvaliteter med Aarhus.

Udover alle løjerne på @mitaarhus-profilen, lagde jeg dog også mærke til en anden mere nedslående ting. Aarhus er nemlig ikke særlig digital. Initiativer som #mitaarhus på Instagram står netop i kontrast til en kommune, der er utrolig langt fra at omfavne sine indbyggere digitalt. Det er en skam, at en stor kommune som Aarhus ikke har modet til at blande sig i den digitale virkelighed og komme op i digital øjenhøjde. Hvor København nyder stor digital succes, ikke mindst på Instagram, er Aarhus altså bagud på point og er ved sit fravær ude af stand til at tage del i de mange digitalt forankrede initiativer, der hele tiden udvikles rundt omkring i byen.

Se billeder fra ugen her og følg med på instagram.com/mitaarhus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *