Effektiv kommunikation: Fra fingerspitz til facts

Måden, vi kommunikerer på, ændrer sig radikalt i disse år. Relationen mellem kunder og virksomheder vrides rundt og vendes på hovedet, og den digitale udvikling sætter helt nye standarder for måden, vi samarbejder og kommunikerer på.

I takt med, at dørene for alvor åbner sig for nye måder at kommunikere på, opstår også nye krav og forventninger til unikke og personlige budskaber baseret på den enkelte brugers interesser. Denne udvikling fordrer blandt andet et stadig større fokus på, hvordan man kan arbejde med adfærd i stedet for holdninger ved at tage afsæt i hårde facts og menneskelig indsigt.

Networked business
På den digitale front handler det især om big data, og om hvordan tracking af vores digitale færden kan omsættes til bedre og mere målrettet kommunikation. Et oplagt eksempel på dansk grund er Social Semantic, der de sidste par år har arbejdet benhårdt på at samle så meget viden som muligt om danske virksomheders digitale tilstedeværelse gennem deres factbook – et opslagsværk, der afdækker dansk erhvervslivs brug af web 2.0 teknologier.

Målet er at omsætte de mange data til et effektivt værktøj, der sætter virksomheder i stand til bedre at navigere i denne nye, netværksdrevne virkelighed. Social Semantic har i øvrigt netop skiftet navn til Networked Business Institute og lanceret Networked Business Initiative. Initiativet fokuserer på at skabe en digital vidensplatform, der giver virksomheder mulighed for at få kortlagt deres digitale modenhed og sammenligne den med tal fra resten af branchen. Efter at have hørt om big data i øst og vest i en del år nærmer vi os dermed endelig et punkt, hvor al denne data for alvor bliver tilgængelig som et aktivt kommunikationsværktøj.

Antropologerne kommer!
I den analoge ende er der også kommet et tiltrængt fokus på at udforske målgrupper og hente nye indsigter. Igen handler det om at sætte fokus på menneskelig adfærd og afdække reelle behov hos brugerne. En del af denne opmærksomhed slog bl.a. igennem, da vi alle skulle lære at sige nudge, nudge. Da støvet efter Kommunikationsforums ivrige first mover-skribenter havde lagt sig, blev der dog stille om begrebet igen. Dette skyldes formodentlig, at nok kan nudging være et utrolig effektivt redskab, men det er samtidig temmelig resursekrævende. Ikke desto mindre har begrebet været med til at vise, hvordan vi kan arbejde med reelle adfærdsændringer ved at fokusere på de situationer, hvor brugerne træffer deres valg.

Denne udvikling har været med til at skubbe antropologisk arbejde længere frem på banen. Et både positivt og spændende fremskridt, der i høj grad kan være med til at kvalificere meget af det kommunikationsarbejde, der foregår. På den internationale arena har Red Associates for eksempel netop været ude og fortælle om, hvordan verdens mest sælgende fodboldstøvle blev til gennem antropologiske indsigter. Og på dansk grund har Is it a bird eksempelvis lavet en etnografisk analyse for Carlsberg med fokus på nye indsigter i forbrugernes behov.

Effektiv kommunikation handler dermed ikke længere bare om timing af gode historier tilsat passende mængder pep. Bevares, det kan man selvfølgelig komme langt med (og ganske kort uden), men ideen om at forme adfærd eller kvalificere udviklingen af et produkt ved at udforske en målgruppes adfærd er i hastig fremgang. At kende sin målgruppe handler ikke længere bare om hvem de er, og hvad de gør, men også hvad de tænker – både når det gælder digital og analog kommunikation.

Artiklen er oprindeligt skrevet til og publiceret hos UNGKOM