Social business – muligheder og udfordringer

Hootsuite har netop offentliggjort deres årlige Social Business Benchmark. Ifølge undersøgelsen er langt de fleste klar over værdien af sociale medier, men mange kæmper stadig med at forankre de sociale teknologier på tværs af organisationen.

Mange virksomheder er efterhånden blevet skarpe på deres digitale tilstedeværelse, og de bedste er blevet utrolig dygtige til at skabe en sammenhængende customer journey på tværs af sociale medier og digitale platforme. Det er i sig selv en udfordring at skabe en konsistent brugeroplevelse med den rette tone of voice. Men noget af det, undersøgelsen peger på, er, at mange stadig kæmper med at bevæge sig fra fokus på social media til social business. Det, der er vundet udadtil, halter stadig bagefter i organisationen indadtil.

While social media is a part of everyday life for consumers, effectively integrating social in the workplace hasn’t been as easy. Ryan Holmes, CEO of Hootsuite

To af de væsentligste konklusioner fra undersøgelsen er dels udfordringen i håndtering af data og forankringen af sociale teknologier i virksomhedens arbejde og organisering. I dag er udfordringen ikke at indsamle data, men at indsamle den rigtige data, og efterfølgende stille de rigtige spørgsmål, der gør data anvendelig for beslutninger og digitale initiativer. Alle der arbejder med digital kommunikation ved, at god data er en afgørende kilde til at udvikle og optimere praksis, men som undersøgelsen peger på, er det først nu, vi for alvor begynder at kunne håndtere data strategisk.

 

Dine medarbejdere er (også) dit vigtigste community

Undersøgelsen indikerer nødvendigheden af, at sociale medier og teknologier forankres i hele organisationen, og ikke blot er taktiske manøvre målrettet kunderne. En god content strategi går begge veje.

Selvom sociale medier stadig spredes ud over flere og flere afdelinger, ser det ud til at mange organisationer og virksomheder stadig er udfordret af siloer.  Muligvis af samme grund siger 62% af de adspurgte, at det er en udfordring at udforme en god strategi for sociale medier. Dette peger blandt andet på, at sociale teknologier først nu er ved at blive forankret dybere som naturlig del af organisationen. 64% påpeger, at det er vanskeligt at tilpasse indsatsen på sociale medier strategisk på tværs af afdelinger.

Med den digitale udvikling, udfordres værdiskabelsen således af den ledelsesmæssige organisering og virksomhedskulturer, der endnu ikke er i stand til at udnytte og omfavne styrken ved effektiv videndeling på tværs af organisationen. Set fra et kommunikationsperspektiv er det derfor væsentligt at sætte fokus på, hvordan sociale teknologier kan integreres i det daglige arbejde.

Overvej eksempelvis hvordan du kan

  • Inspirere ansatte og kollegaer til at bruge sociale medier som en naturlig del af arbejdsdagen – både internt og eksternt. Virksomhedens medarbejdere er som udgangspunkt et vigtigt led i at skabe øget troværdighed.
  • Skabe fælles ansvarlighed for virksomhedens digitale kommunikation. Fx gennem introduktion og praktisk oplæring i, hvad de relevante medier kan, hvordan de bruges og hvorfor de bidrager med værdi.
  • Udforme nogle enkle rammer for online adfærd med fokus på ansvar og nysgerrig i stedet for forbud og begrænsninger. Find evt. inspiration i disse 5 tips til en effektiv social media policy.
  • Udvikle en kommunikationskultur baseret på tillid og åben videndeling. Det tager tid at oparbejde en åben samarbejdskultur; det kræver blandt andet en fælles accept af målsætninger og klare rammer for, hvilke informationer der er hhv. interne og eksterne.

 

Infographic

Her er en infographic med de vigtigste tal og resultater fra Hootsuites undersøgelse.

 

Oprindeligt udgivet på spacey.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *