Om Facebook og flokdyr…

Du bliver hvad du spiser, siger man. Og nu kan vi tilføje: Dit humør bliver, hvad du læser. I hvert fald, når du er på Facebook, der som bekendt har fået lavet et interessant psykologisk eksperiment (med en hulens masse ramasjang til følge).

Eksperimentet gik i al sin enkelthed ud på at påvirke algoritmerne, så små 700.000 Facebookbrugere blev eksponeret for en unaturligt lav mængde af enten positive eller negative statusopdateringer. Resultatet viste, at dem der så færre positive opdateringer også selv skrev færre positive opdateringer, og i stedet udtrykte flere negative følelser – og omvendt.

Der ligger nogle interessante etiske dilemmaer i denne sag, der desværre hurtigt er kommet til at handle om Store Stygge Facebook. Et af problemerne er, at vi ikke ved, hvad Facebook vil bruge undersøgelsen til. Den logiske konsekvens vil være, at vi oftere kommer til at se, når vores venner er glade. Det er alt andet lige i Facebooks interesse, at få os til at komme tilbage igen og igen.

BREAKING: Vi bliver manipuleret
Egentlig er det interessant, at sagen har skabt så meget røre i den digitale andedam. Det er jo netop ikke en nyhed, at vi bliver manipuleret. Når vi kigger på nyhedsmedierne, er vi jo for længst vænnet til emotionelle overskrifter, der nærmest tvinger os til at klikke. Vi er jo udmærket klar over, at Facebook (og alle andre medier ) arbejder aktivt med algoritmer, der afvejer hvilket indhold og hvilke overskrifter vi præsenteres for. Som danah boyd meget rigtigt skriver:

They want you to be happy. They don’t want you to be overwhelmed. Their everyday algorithms are meant to manipulate your emotions.

(danah boyd: What does the Facebook experiment teach us?)

Smil – det smitter! Også på nettet
Hvis vi lægger de etiske dilemmaer til side, kommer det jo ikke som nogen stor overraskelse, at vi påvirker hinanden med vores humør – heller ikke, når vi er online. Alligevel er det interessant, at stemninger i så høj grad kan påvirkes digitalt, uden brug af de nonverbale cues, der er afgørende i kommunikationen mellem mennesker i den analoge verden.

Det skal du huske, når du planlægger og tilrettelægger din kommunikation – om det så er en Facebook-opdatering eller en større (digital) kampagne. Tag højde for, hvilken emotionel dagsorden dit budskab sætter. Det undersøgelsen bl.a. sætter streg under er nemlig, at vi sjældent handler rationelt, men tilpasser os den (digitale) kontekst, vi indgår i.

At løfte et flokdyr
Hvis du synes, det lyder som noget du har hørt om før, har du helt ret – der ER nemlig ikke så meget nyt under solen. Et af de begreber der ligger i umiddelbar forlængelse af ovenstående, er Social proof-strategien, der er et effektivt redskab til at lade omgivelser og vores sociale miljø påvirke de beslutninger, vi tager.

Ved udelukkende at kommunikere den ønskede adfærd, og få den til at fremstå så udbredt som muligt, har du et effektivt redskab til ikke bare at få dit budskab ud, men også at skabe identifikation, engagement og i sidste ende ændre adfærd. Et afgørende element i denne strategi er, ligesom ved al anden effektiv kommunikation, at være ultra skarp på målgruppens adfærd og værdier. Med øvelse og en del snilde, kan du altså udnytte, at vi – på trods af at vi ser os selv som individualister – er flokdyr, der oftest gør som de andre, og ikke er så glade for forandringer.

Tilbage til Facebook – og lad os så komme videre
Og så er vi jo faktisk tilbage på Facebook (og andre sociale medier). Glade budskaber (og handlinger) gør folk glade, og er med til at skabe en positiv sammenhæng mellem dig som afsender og din målgruppe. Det skal du bruge aktivt i din kommunikation. Når det er sagt, er  Facebookeksperimentet med til at sætte fokus på, hvordan vi omgås socialt og indretter os digitalt. En vigtigt debat, der forhåbentlig kommer til at række langt længere, end til debatten om Facebook. Jeg kunne ønske mig, at sagen var med til at sætte mere fokus på algoritmernes påvirkning af data, fokus på privacy-debatten og også gerne fokus på mediernes click-bait-overskrifter. Bare for at starte et sted.

 

Oprindeligt udgivet på spacey.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *